Vi bruger cookies

Hjemmesiden her bruger cookies. Det gør vi for at sikrer dig den bedst mulige oplevelse under dit besøg.

Ved at trykke OK accepterer du de valgte formål herunder. Du kan læse vores cookie- og privatlivspolitik her.

Nødvendige

Funktionelle

Statistik

Marketing

Image of an Ikarus C42, transparent and as an overlay

Velkommen til Stauning Flyveklub

Stauning Flyveklub er en fællesklub for motorflyvere og UL-piloter ved Stauning Lufthavn i Vestjylland hvor vi har klubhus og fly. Læs mere om klubben, bestil en prøvetur eller læs hvordan du bliver pilot, og får luft under vingerne.

Læs mere om at blive pilot

1

Hvem er vi?

Vi er en flok entusiastiske mennesker som nyder friheden ved at flyve i Danmark og udlandet. Vi har et godt sammenhold omkring vores hobby. Vi råder over et UL-klubfly som bruges til skoleflyvning og som kan lejes af medlemmerne.

2

Hvad er privatflyvning?

Privatflyvning er kort sagt fritids flyvning uden et kommercielt indhold. Med et PPL-certifikat (Private Pilot License) kan man privat flyve stor set overalt i private indregistrerede fly. Disse fly er typisk mindre fly samt UL-fly. UL er en forkortelse for "Ultra Light", og omfatter bl.a. at flyverne maksimalt må have en startvægt på 450kg. Alle krav til piloter og uddannelse er fælles, hvad enten man flyver motorfly eller UL.

3

Hvor holder vi til?

Vi er bosiddende ved Vestjyllands Lufthavn (også kaldet Stauning Lufthavn) mellem Ringkøbing og Skjern. Lufthavnen er en fantastisk ramme for flyvning i Vestjylland. Ved lufthavnen finder man bl.a. også Danmarks Flymuseum.

Bliv Pilot

Drømmer du om at blive pilot, kan vi hjælpe dig på vej med at realisere drømmen ved at flyve UL. Vi formidler teori, og kan skoleflyve på klubflyet med egne instruktører.

Har du lyst til at lære at flyve, har du nu chancen for at få luft under vingerne og føre drømmen ud i livet. Du starter med teori og vil begynde med flyvetræning kort tid efter.

Pilotuddannelsen til UltraLight er uden sammenligning den billigste måde at få uddannelsen på, idet alle vores aktiviteter er baseret på 100% frivillig forenings arbejde. Uddannelsen lever op til de samme krav som for øvrige pilotuddannelser, så du kan være sikker på at få en sikker og professionel træning - blot i foreningsregi. Er du interesseret er du velkommen til at kontakte vores uddannelsesansvarlige instruktør på uddannelse@stauningflyveklub.dk for en uforpligtende snak om forløbet og mulighederne.

Er du interesseret i et PPL(A) certifikat kan vi også hjælpe dig på vej.

Vi kan desværre ikke vise dig dette indhold på grund af dit valg af cookies

Ønsker du at aktivere de funktionelle cookies? Så klik her

Vedligehold dit certifikat på UL

Siden december 2020 har det iht. bekendgørelse AIC B 13/20 været muligt at vedligeholde et eksisterende LAPL(A), SEP(L) eller TMG certifikat på UL klasse B fly. Omvendt kan man også vedligeholde sit PPL(UL) certifikat på et LAPL(A), SEP(L) eller TMG fly. Dette betyder naturligvis en væsentlig potentiel reduktion af de årlige omkostninger ved at have et af de ovenstående certifikater. Kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder.

Flyvning med privatfly

Privatflyvning åbner mange muligheder for spændende og unikke oplevelser i Danmark og udlandet. Vores mange medlemmer deler gerne ud af deres spændende oplevelser med flyvning i dansk og internationalt luftrum. Ultralet flyvning har også udviklet sig meget fra simple "godtvejrsfly" til fuldt moderne og driftssikre fly som man uden problemer kan flyve med rundt i Europa. Flyvning er reguleret af Trafikstyrelsen med udgangspunkt i regulativ BL7-1 og BL9-6